top

Roskildes jazzhistorie

af Povl Nielsen

Artiklen om jazz i Roskilde er skrevet til Historisk Samfund for Roskilde amts årbog i 1995. Årbogens titel er Musik i Roskilde. Der er af naturlige årsager ikke noget om de sidste 8 år med Lørdagsjazzen i Roskilde med de nye bestyrelsesmedlemmer og flytningen til Gimle og de følger, det har haft for den måde, foreningen arbejder på. Bogen blev endvidere anmeldt i Dagbladet Roskilde Tidende, da den udkom. Byen er også blevet beriget med lidt flere jazzbands siden 1995.

Povl Nielsen, 23. februar 2003

Aksel Schiøtz stiftede den første jazzklub i Roskilde

Jazz i Roskilde er ikke kun 10 år med jazz og indkøbsposer lørdag formiddag. Den har mange år på bagen.

Roskilde Jazzklub blev stiftet i 1935. Udgangspunkt for stiftelsen var en koncert i 1933. I efteråret 33 kunne man læse i Roskilde Tidende (RT), at der skulle være koncert i stedet for skoleteater ved Katedralskolens officielle skolebal den 8/12: "Vi kan endvidere røbe, at Skolens Sanglærer, Kandidat Schiøtz er gået i Gang med at indøve Bernhard Christensens kendte Jazz-oratorium "De 24 Timer" med I og II G. Meningen er, at det skal opføres ved Skoleballet. De nye Ideer forekommer os at være gode."

Bernhard Christensen og Svend Møller Christensen, som havde skrevet oratoriet, deltog i indstuderingen.

Koncerten den 8/12 fik følgende omtale af RT næste dag: "Jazzoratoriet opførtes af Gymnasiaster, der havde fået det indstuderet under Ledelse af Skolens Sanglærer, Kandidat Schiøtz; han viste sig at være en ualmindelig fyrig Jazzdirigent, og det smukke Oratorium blev sunget med al den Rytme og Klang, det besidder. Stor Lykke gjorde en kvindelig Gymnasiast, der steppede i en af de 24 Timer."

Aksel Schiøtz havde i 1934 været med til at starte jazzklubben, som han var formand for. Det ny var, at nu ville man ikke mere være en lukket klub, hvor der skulle stemmes om optagelse af nye medlemmer. Man ville være en rigtig forening, og man afholdt derfor en stiftende generalforsamling den 22/1 35. Foreningen fik til formål "at fremme og udbrede Interessen for og Forståelsen af Jazz". Aksel Schiøtz valgtes som formand, Poul Steenslev som næstf. og Erik Brønnum (16 år) som sekretær. (Erik Brønnum fortæller, at han var så lille, at han måtte stå på en ølkasse, da han skulle synge "Bøf med Løg" i "De 24 Timer".)

Bernhard Christensen var med til mødet og redegjorde for forskellen på jazz og anden musik, især hvad angik rytmen. Der var også optræden fra Den danske Jazzforening med udtog af "De 24 Timer" og "Trompetkvadet" (også af Bernhard Christensen).

Interessen for jazz bredte sig helt til F.D.F. spejderne. Den 6/2 var Aksel Schiøtz inviteret til et møde der, for sammen med elever fra gymnasiet at opføre uddrag af "De 24 timer".

Klubbens andet møde afholdtes den 22/2. Her fortalte J. E. Dændler om "Verdens bedste Jazzdirigenter".

Den 17/3 var klubbens medlemmer inviteret til en koncert i Statsradiofonibygningen i København, hvor bl.a. "De 24 Timer" og "Trompetkvadet" skulle opføres. Billetterne blev fordelt ved lodtrækning.

Næste medlemsmøde var den 29/3, hvor Aksel Schiøtz efterlyste et "Samarbejde med Roskilde-Musikere, der har Lyst til at spille Jazz." Musikken leveredes af et amatørorkester fra Køge: O. K. Band. Man vedtog herefter at holde grammofonaftener hver anden uge.

Den 7/4 var det første Roskildejazzband på banen. Ved Hellas' stiftelsesfest spillede Poul Steenslevs orkester. RT havde følgende kommentarer i anmeldelsen næste dag: "Over my Schoulder" lovede godt - "Three Shades in a Shadow" magtede orkesteret ikke - "Solitude" fik Orkesteret virkelig noget ud af. "Alexanders Ragtimeband" fik "også en god udførelse". I anden afdeling hørtes bl.a. Ellingtons "Rockin' in Rhythm". "Dinah" måtte gives da capo som ekstranummer.

Poul Steenslev var i den kommende tid ofte gæst ved lørdagsaftenerne på Katedralskolen.

Den 18/9 var der generalforsamling i jazzklubben. Her valgtes Poul Steenslev til ny formand i stedet for Aksel Schiøtz, som flyttede fra byen.

Kasserer i foreningen blev Robert Enig. Nye i bestyrelsen blev Erland Søndermark og H. C. Beck. Man diskuterede, om klubben skulle udgive sit eget blad i stedet for det landsdækkende tidsskrift "Jazz".

Efter generalforsamlingen satte Børge Roger Henriksen sig til klaveret og holdt derfra et foredrag om de forskellige jazzpianister.

Lørdag den 16/11 afholdt klubben en offentlig koncert med Svend Asmussen samt Gerda og Ulrich Neumann. -tør i RT skrev bl.a.: "Det var nogle af de bedste Kræfter, der kan fremskaffes indenfor Landets Grænser. Man må prise det Initiativ, der har ført dem til Roskilde."

Det var antagelig det sidste, Roskilde Jazzklub foretog sig.

Aksel Schiøtz indspillede nogle få jazzplader. 22/8 34: "Geografi" fra "De 24 Timer"; 1935: "Josephines vise" fra "Trompetkvadet". Begge af Bernhard Christensen og Svend Møller Christensen. I 1941 indspillede han "Night and Day" af Cole Porter. Alle på HMV

Som et lille kuriosum kan nævnes, at der i følge RT den 1/2 1937 blev afholdt en koncert med en kvindelig jazztrio på Grand Café, Nicola Band, der spillede "fortrinlig Jazz".

I 1938 var der jazz i byen nogle få gange. 2/2 spillede Poul Christiansen i Rosenhaven på Jernbanehotellet, og den 5/2 var Asborgs Jazzband hos RB.

Jazzen var ikke død i Roskilde

I 39 begyndte der rigtig at ske noget igen. Saxofonisten Poul Christiansen spillede igen i Rosenhaven med et 14-mands jazzband den 2/2. Sangerne hed Steen Brandt og Aase Werrild, og de sang bl.a. "Dinah" og "Tiger Rag". Jazzkoncerten havde samlet fulde huse, og det gav hotelejeren blod på tanden. I de næste år var der masser af jazzmusik i Rosenhaven.

Allerede den 16/2 var "Akademisk Swing-Band Virginy" på scenen med sangerne Raquel Rastenni og Jørgen Steen-Brandt.

Koncerten anmeldtes af "Den rødslipsede" fra RT, fordi resten af redaktionen var til vælgermøder. Han indrømmede blankt, at han ikke havde forstand på jazz, men noget af det syntes han godt om, mens andet lød som "Hartvig Frisch og Willumsens Dødsklokker". "Tiger Rag" vakte stor begejstring også som ekstranummer, hvor det blev spillet "sådan som den i Dag vilde tage sig ud, hvis den var komponeret i Tyskland."

Prindsen får også et strøg af jazz ind i salonerne. Forårets pianist, frøken Conny Ballieu, "er ikke Nybegynder på Jazzens Område", skrev RT den 22/3. Hun havde så stor succes, at hun fik lov til at komme igen november s.å.

Den 5/5 åbnede Fjordvilla sin forårssæson med Ostenfeldts Jazzband. Og det trak i følge Fjordvillas annonce i RT den 6. maj fulde huse.

Lørdag den 27/5 begyndte RH33 (Håndboldklubben) sin række af jazzballer. Man lagde ud med Otto Lingtons 10-mands orkester.

Nytårsaften 39/40 havde RB 1906 Otto Lingtons orkester på programmet. Sangeren hed Timmermann. Man kunne bestille medlemskort på tlf. nr. 1906. RH33 forlystede sine medlemmer med Eli Dondes swingband.

Efter nytåret 39/40 prøvede Rosenhaven med jazz igen: "Jazz-Stjerne i Flødechokolade". (Den kvikke har gættet, at den omtalte kvindelige trompetist var mørk i huden.) Hun spillede sammen med Hjelm-Nielsens orkester.

"Wa-wa! la Conga, osv. Rosenhaven er blevet en Høvdingekraal, hvor man kan gå på god Ekspedition", skrev RT den 5/1.

Søndag den 11/2 var RB 1906 arrangører af en fastelavnsfest på Prindsen med Leo Mathiesens Jazzband og Inge Lise Rune som refrænsanger.

RH33 kunne ikke få nok jazz: 1. påskedag var der bal med Carlo Thomsens orkester og Peter Sørensen - "Dansk Jazz-Sangs ukronede Konge". RH33 holdt sine fester på Højskolehjemmet. RB svarede igen med Richard Johansens 7-mands orkester på Prindsen.

Guldalder i Roskilde = Arne Skibsted

Den 6/9 39 havde Arne Skibsted premiere i Roskilde. Refrænsangerinden hed Frk. Helen Christensen. Hende havde Arne Skibsted fundet ved en amatørkonkurrence på Fjordvilla. Piano Willy Grevelund, trompet Mazuri, violin og guitar Paul Olsen, klarinet Poul Clemmensen, bas Helge Ploug. På repertoiret var bl.a. "Night and Day", "Lady be good" og "Tea for Two". Som ekstraorkester spillede Paul Olsens Swingkvartet. Koncerten afsluttedes med jamsession. RT omtalte Otto Francher som nyengageret i orkesteret. Han "gjorde stor Lykke i Konge for en Dag".

Arne Skibsted sluttede sin sæson på Fjordvilla den 29/9 for så at flytte ned på Trægården den 5/10. Ugen efter var det Kai Evans' (Spjæt) "6 Matadorer", der spillede til dans på Trægården.

Den 9/11 annoncerede Rosenhaven med Arne Skibsteds orkester, og det blev man bare ved og ved med. Nogle af aftenerne med sang af Freddy Albech. Den 30/11 var der så meget gang i den, at man udvidede til 7 mand og lod Paul Olsens Swingtrio spille med.

Søndag den 8/12 var der arrangeret koncert på Prindsen med Aase Werrild og hendes 7-mands Swingorkester, swingsangeren Cecil Aagaard og Fritz Kramer med sin Armstrongparodi. Entré 2 kr + 10% i skat. Koncerten blev rosende omtalt i RT dagen efter.

Nytåret 1940/41 blev fejret hos RH33 med Eli Dondes 8-mands swingorkester på Højskolehjemmet.

Den 26/3 41 spillede Copenhagen Syncopators i Rosenhaven - et andet navn for Arne Skibsteds orkester. Den 1/4 var Arne Skibsteds orkester tilbage i Rosenhaven, første gang sammen med "2 Lingtons".

Skærtorsdag den 10/4 afholdt RB påskefest i Rosenhaven med Sid Merrimanns 8-mands orkester og sangerne Inger André og Eddie Russell.

RH33 holdt påskefest med Richard Stangerups 10-mands swingorkester.

Fjordvilla startede foråret med "De 6 Copenhagen Orphons Swingers" den 3/5. Dirigent Arne Skibsted(!). De øvrige var Willy Grevelund (pi), Ib Jarlskov (dr og vib), Kai Ringtved (bs), Valdemar Nielsen (sax og violin) og Godtfred Sørensen (tr).

"De 6 Copenhagen Orphons Swingers" var klar igen på Fjordvilla, da efterårssæsonen gik i gang den 9/9. Nu var besætningen Willy Grevelund (pi), Ib Jarlskov (dr), Jens Ringtved (bs), Valdemar Nielsen (tsax), Godtfred Sørensen (tr) og Arne Skibsted (voc).

Den 19/9 var det blevet til en JAZZ-KONCERT: Orkesteret var forstærket med "Københavner Babs 'Deanna' og Elly Nielsen (Debut)."

Arne Skibsted spillede til den 4/10
Trægården havde den 13 - 14/9 "Swingkongen Svend Asmussen med sit berømte 5-Mands Swingorkester" på programmet. Den 20/9 spillede Bruno Henriksen med Raquel Rastenni, og søndag den 21. var det sidste chance med Svend Asmussen. Dog kunne man høre ham både kl. 16 og kl. 20.

Første koncert i 42 var RB's den 6/3 i Rosenhaven. Otto Franchers 8-mands Swingorkester spillede. Det var orkesterets landspremiere. Francher sagde til RT: "Af Programmet kan særligt fremhæves to jazzsymfoniske Arrangementer, nemlig George Gerschwins "Rhapsody in Blue" og Franz Liszt' "Ungarsk Rapsodie Nr. 2", begge frit bearbejdet af mig selv for 2 Flygler med Rytmeakkompagnement."

Anmeldelsen i RT den 7/3 var ikke ligefrem rosende: "Besætningen var god på Clarinet, Tenor-Sax og Slagbas, men bortset fra det, var den daarlig."

Næste jazzklub: Roskilde Swingklub

Den 14/3 1942 kunne man for første gang læse om "Swingklubben". Den havde holdt møde på Palæcafeen dagen før. Formanden hed Poul Lüthjohan, og Carl Olsen (form. for Jazzreports) fra København havde holdt foredrag og spillet plader for medlemmerne.

Efter dette spillede Tempo Swingband og Stardust Band.

Klubben afholdt generalforsamling den 7/4. Den nye bestyrelse blev: Formand Henrik Scharling, næstformand Hans H. Werner, kasserer Gunnar Schwartz, bestyrelsesmedlem Carlo Thomsen, sekretær Erling Westh. Suppleant Ivan W. Jensen. Revisorer Leif Willumsen og Poul Toft Jørgensen. Kontingentet fastsattes til kr. 1,50.

Henrik Scharling sagde i følge RT 8/4: "Med den nyvalgte Bestyrelse, som jeg skal arbejde sammen med, vil jeg fortsætte Klubben med følgende Formål for Øje: 'Offentlighedens Forståelse og Respekt samt medlemmernes fulde Udbytte af Kontingentet, men først af alt Medlemmernes Hjælp til en Swingklub, som med Medlemmer kan præsentere unge Menneskers Sammenhold om fælles Interesse.'"

Leo vælter Højskolehjemmet

RB gentog succesen med Leo Mathiesen den 3/5. Der var både koncert og bal med orkesteret på Højskolehjemmet. I følge RT en af de største musikbegivenheder i Roskilde i 42. RT var i ekstase i anmeldelsen den 4. maj: Først opremsede man de numre, der var blevet spillet: "My Blue Heaven", "The sad night in Harlem", "Aint she sweet" (her var Erik Parker solist), derefter "On the sunny side of the Street" (Hagemann på sax), to rumbaer og "La amapola" (her sang Leo med cigar i munden), "What shall I say", "Nobodys Sweetheart" (Parker og Steffensen), "A bit of Swing", "Show Ragtime 1912" og "To be or not to be". I de to sidste numre spillede Leo Mathiesen trækbasun. Guitaristen Børge Ring gav den derefter i "Tea for two", så fulgte "I wonder where my Baby is tonight", "Stardust", "Hot sot song" og slutnummeret var "I've got rhythm". RT's -O. skriver til sidst: "- og tilføjes kan det: by Jingo, Leo and his band have got it." og - "Højskolehjemmet derfor vaklede som Jerikos Mure".

Prindsen var mere forsigtige det forår. Pianistinden Gudrun Findsen spillede et mix af Chopin og Ellington.

RB 1906 holdt efterårsfest den 1/11 med Niels Foss' Swingshow. Solister var Freddy Albech og "det 13-årige Swingfænomen Elly Lizette". Avisen var i tvivl med sig selv, hvorvidt hun var 12 eller 13.

Samme dag arrangerede Stefan Christensen det første swingshow i Roskilde. Radikal Ungdom var inviteret til swingshow om eftermidddagen - også med Niels Voss' Orkester.

Faglig strid og nedtur i krigens skygge

Swingklubben holdt i 43 og 44 medlemsarrangementer med både professionelle og amatørmusikere samt grammofonaftener. Det førte til en strid om, hvem der måtte spille. Peter Rasmussen-kvintetten var lige ved at melde afbud til en koncert hos klubben, fordi den benyttede sig af musikere, der ikke var medlemmer af Musikerforbundet - specielt det lokale Willy Halds Orkester. Willy Hald prøvede at udfordre de organiserede musikere til en musikalsk dyst via en artikel i RT den 8/2 44. Men det hjalp ikke. Den 25/3 44 spillede orkesteret sin afskedskoncert på Prindsen. Derefter blev orkesteret splittet, og medlemmerne måtte melde sig ind i forbundet for at få arbejde i andre orkestre.

Krigen og den manglende kommercielle interesse for jazzen gjorde, at der var meget færre jazzarrangementer i 43/44. Ungdomsforeningen på Bjerget og Pastor Baunsbæk prøvede et arrangement med Willy Halds Swingorkester. Ellers var det kun idrætsklubberne, der arrangerede koncerter, og her var det sikre hit Leo the Lion. Fredag den 26/11 43 spillede han i Rosa sal på Jernbanehotellet, som stadig prøvede at holde lidt gang i sit gamle jazzengagement. Den 4/3 44 spillede Leo igen for 700 begejstrede unge medlemmer af AIK, Hellas og RB1906 på Fjordvilla. Som ved tidligere lejligheder var anmeldelsen i top. Størst lykke gjorde i følge RT shownummeret "Ragtime 1912". 14/2 44 havde de samme klubber et arrangement med Henrik Blickmanns Scalaorkester, igen på Fjordvilla med stort besøg. Problemet for arrangørerne var, at man måtte starte koncerterne allerede kl. 18.00 på grund af krigen og spærretiden. Leo var tilbage til påskeballet den 8/4 44. Samme dag havde RH33 besøg af Aksel Petersens "Adlon"-Danseorkester og Ingelise Rune.

I 47 var man begyndt at komme sig ovenpå krigens restriktioner og mangler, men jazzen var ikke, hvad den havde været. Der stod Hawaii-musik på restauranternes plakater. Det nærmeste, man kom, var påskelørdag den 6/4 47, hvor idrætsklubberne holdt bal med Svend Nicolaisens 10-mands Orkester og sangeren Poul Flatou Petersen.

Den 21/10 1950 åbnede maleren Helge Jacobsen sin maleriudstilling på Kino-restauranten. Han havde en fortid som guitarist hos Svend Asmussen, og han spillede jazzguitar ved åbningen.

Det første rigtige jazzarrangement i 50'erne var med Svend Asmussen på hotel Roar den 25/10, arrangeret af Blicher-Hansen. Koncerten var så populær, at der måtte arrangeres en ekstra koncert den 1/12. Publikums (og RT's anmelder Pop's) begejstring var enorm, og hele repertoiret omtaltes i RT den 26/10.

Kammeraterne

Foreningen Kammeraterne blev stiftet den 3/9 1949 ved en sammenlægning af to elevforeninger ved Allehelgensgades skole. I starten var det en revy- og amatørteaterforening; men foreningen lavede en del jazzarrangementer i begyndelsen af 50'erne. Især med det daværende Roskilde-band The Guys.

Kammeraterne lavede i hvert fald jazz to gange i 1953. Et aktiv var The Guys, der spillede den 7/3 1953. "Orkesteret, som er på 16 Medlemmer, vil svinde i Størrelse", skrev RT, "fordi en Række af Medlemmerne skal være Soldat, og en tredjedel af Medlemmerne er efterhånden blevet organiserede Musikere."

Den sidste koncert med bandet var ved Kammeraternes forårsshow den 18/4 1953. Ud over The Guys spillede Bruno Henriksens orkester. En entré 3,50 kr hindrede ikke 800 mennesker i at deltage i arrangementet. Den 12/12 53 deltog ca. 500 i juleshowet, hvor resterne af The Guys spillede. Showet var i følge RT Kammeraternes fjerde juleshow. 11/12 1954 spillede Adrian Bentzons New Orleans Ork. samt Oktetten fra The Guys på Roar.

Faglig ungdom lavede også jazzarrangementer - f.eks.den 7/10 1953 et arrangement med et Roskilde-band, The Basin Street Band.

Light House Jazzklub

Klubben oprettedes i februar 1955. I 1958 var der fuld gang i klubben, arrangementer hver søndag på Fjordvilla og Prindsen med masser af forskellige bands. Efterhånden opstod der en kreds af jazzorkestre i Roskilde med mere eller mindre tilknytning til klubben. Steen Rogers Jazzband, Light House Kvintetten (heri spillede bl.a. Niels Henning Ørsted Pedersen, Fuzzy, Niels Bernhard, Bent Jädig), Simons Kvintet, Don Camillos Feetwarmers, Arne Brandstrups Hot Peppers (senere Oriental Jazzmen), Hot Lips, Poul Ørsteds Kvintet, dertil en række musikere fra byen, som spillede i københavnske bands.

Tirsdag den 13/10 1959 skrev RT i forbindelse med foromtalen af den kommende lørdags arrangement med Livery Stable Jazzmen: "Man har i øvrigt regnet ud, at Light House er provinsens fjerdestørste jazzklub med i alt 665 medlemmer." Så her gik det godt. Og det blev det ved med uge efter uge i 1959. 19/12 Nat Russell, 2. juledag Stefan Skavenborgs Jazzband + et band med bl.a. tre Roskildemusikere: Bjørn Folkman (Kor), Bent Jørgensen (elbas) og Flemming Frederiksen (Gui), Nytårsaften spillede Dark Town Jazzband og Storeyville. 16/1 60 Riverboat Jazzmen fra Svendborg. (John Knudsen, som i dag spiller i Hot Chili Six, spillede i Roskilde for første gang ved denne lejlighed.)

Så, den 30/1, skulle det store slag stå. Der var inviteret til "Jazzfestival 60" i Roskildehallen, hvor 19 amatørbands skulle konkurrere i traditionel og moderne jazz. Tre lokale bands var med: Light House Kv, Oriental J, Don Camillo. Ingen af dem vandt; men Don Camillo blev nr. 2 i publikumskonkurrencen.

1600 unge mennesker fra store dele af Sjælland var strømmet til Roskilde for at være med til denne begivenhed, og den 1/2 brød helvedet løs. RT skrev om skarer af fulde unge mennesker. I en hel kronik den 2/2 blev ungdommens drukkenskab og liderlighed beskrevet, og i dagevis rasede debatten for og imod i avisens spalter. KFUM & K blev foreslået som arrangører af jazz for de helt unge. Der var dog den hage ved dét, at man ikke måtte danse der. Light House lovede bod og bedring med hensyn til udskænkning til unge under 18. Men det var kun begyndelsen.

Den 8/2 1960 var Light House på forsiden af RT: "Store og mærkelige tal i Roskildes jazzverden" hed overskriften, og avisen fortsatte: "Omsætningen i jazz-klubben er paa 39.000 kr. aarligt. - Formanden hævede penge af klubbens kasse for at spille med sit eget professionelle orkester i København. - Hvor er klubbens love? - Nye medlemmer kender dem ikke. - Kun tre i bestyrelsen i "Light House" og ingen suppleanter."

Formanden kunne man ikke få fat i. Han var i Århus, hvor han drev jazzklubben Panama.

Det viste sig at være en temmelig god forretning at "eje" en jazzklub. Bestyrelsesmedlemmer fik normalt 5% af omsætningen i honorar og dertil diæter og diverse udlæg. Jazzklubber kunne ligefrem købes og sælges som andre forretninger.

Nu begyndte skyerne at trække sig sammen om Light House. Kassereren fra Light House, Bent Jørgensen, samt Finn Ove Jensen og Jørgen Hass tog initiativ til dannelse af en ny klub, "Club New Light"; men i første omgang gik den ikke. En generalforsamling den 17/2 endte i kaos. Først den 21/2 lykkedes det med meget besvær at få stiftet klubben og valgt en bestyrelse. Formand blev Aksel Hutters, kasserer Bent Jørgensen og bestyrelsesmedlem Preben Kirkegaard. I modsætning til de to førstnævnte ønskede han ikke at modtage de omtalte 5% i honorar. Man ville især satse på at undgå, at unge under 18 kunne komme til at drikke øl ved arrangementerne.

Næsten samtidig gik en lille gruppe unge omkring Sct. Jørgens skole i gang med at danne en jazzklub der. Den kom til at hedde Sans Souci. Initiativtagerne var i følge RT den 19/3 "kommis Ole Skov (21), realist Kurt Nielsen (17), realist Ole Buur (17) og kokelev Bent Pyskov (18)." Klubben skulle drives "idealistisk".

Efterårets komme i 1960 afslørede dog, at det var Light House, som i februar havde været dømt til døden, der havde overlevet. Det kneb dog med engagementet på bestyrelsesplan. 29/12 60 kunne man læse i RT, at der nu kun var én tilbage i bestyrelsen: Bent Jørgensen, som i mellemtiden var blevet formand. Den 16/1 var der så en generalforsamling i klubben, hvor der suppleredes med Henning Ibsen og Jørn-Erli Elsgaard. I beretningen blev det nævnt: "Der har været dalende interesse for arrangementerne i aarets løb. Omsætningen har været en fjerdedel af forrige aars."

60'erne - masser af jazz og ballade om den

Jazzklubben Birdland startede den 27/2 1964 efter at Light House havde mistet pusten. Til den første bestyrelse valgtes journalist Mogens Kjær (form), fotograf Bennie Hansen, handelselev Henning Larsen samt skoleeleverne Niels Dybsø og Birger Heide Hansen.

For at berolige dem, der ville mene, at en gruppe unge ikke kunne drive en jazzklub, skrev RT dagen efter: "Det er bevist fra andre byer, at unge nemt kan samles i en jazzklub, uden at den får et dårligt ry blandt forældrene."

Det første arrangement i klubben var fastelavnslørdag, hvor Mainstream Sextet fra Køge skulle spille på hotel Roar. Orkesteret bestod af: Knud Bjørnø (cl), Poul Chr. Nielsen (tr), Ole Heilberg (gui), Torben Kjær (pi), Henrik Dhyrbye (bs) og Stig Andersen (dr).

Klubben ville forsøge at holde 10 - 12 arrangementer om året i kældersalen på hotel Roar. Man ville også prøve at benytte restauranten i Vindinge Naturpark.

Et af de orkestre, der spillede flest gange hos Birdland, var Papa Bue. I følge Bennie Hansen ringede de blot og fortalte, at de gerne ville komme, så lavede klubben et arrangement. Det normale var, at der var koncert ca. hver måned.

Efteråret 64 kørte man videre i den sædvanlige gænge. Koncert med ca. 200 gæster til Theis-Nyegaard den 10/10 på Roar, Birdlands koncert nr. 15. Næste gang skulle have været den 24/10 med I.C. Søndergaards Jazzband; men den koncert blev ikke til noget, fordi der opstod tumult på jazzfronten. Birdland blev meldt til politiet for ikke at være en rigtig forening - man havde glemt at holde en stiftende generalforsamling. Den 22/10 skrev RT: "Jazzklubben eksisterer ikke, teoretisk set". Bestyrelsen måtte stå skoleret hos politiet den 23/10. Det medførte, at byens mange musikforeninger fik travlt med at lovliggøre sig.

Tumulten medførte, at der pludselig var tre jazzklubber i byen. Den 6/11 afholdt Birdland sin stiftende generalforsamling på Roar. Bestyrelsen, dog uden Mogens Kjær, fortsatte.

Samme aften afholdt en anden forening stiftende møde på Palæ-cafeen. Initiativtagerne til klubben var: Bent Noer, Finn Christensen og Finn Christoffersen; men ingen af dem blev valgt til bestyrelsen i "Lime House Jazzklub". De fik kun 15 stemmer, mens oppositionen fik 25 stemmer. Den bestod af 3 skoleelever: Asbjørn Madsen, Jes Nielsen og Per Stenholt, samt journalistelev Mogens Kjær(!). Desuden blev stud. scient Klaus Ovesen, Søren Kirkegård og skoleelev Victor Källstrøm suppleanter.

Den 21/10 var årets tredje jazzklub opstået i Roskilde. Paramount startede som jazzklub med et arrangement i Vindinge Naturpark. Der var planlagt et arrangement med tre bands. På grund af afbud endte det med, at det var Arnved Meyer, som stod for det musikalske den aften. Han spillede folkemusik sammen med O.B.S. gruppen.

Lime House hørte man ikke mere til.

Paramount gik det bedre for. Man kunne 11/2 67 kåre årets jazznavn i Roskilde ved et stort arrangement på Fjordvilla. Det blev Leif Tronholm. Han fik prisen for sin oprettelse af jazzklubben Finkelstein (Fjordvilla), der måtte give op efter kun 6 arrangementer. Den aften spillede en masse lokale orkestre: Hasse Hjortsøs Kvintet, Carsten Wolfs Trio, Steen Roger Band og Poul Skovholts Kvintet. Den afsluttende jamsession afslørede i følge RT, at "René fra Lejre var en udmærket jazzguitarist". (En evne han i øvrigt også afslørede 28 år senere, da Lørdagsjazzen arrangerede jamsessions på Klosterkælderen.) Klubben fortsatte i en periode med at arrangere jazz ved siden af folke- og beatmusikken; men efterhånden gled interessen for jazzen helt ud.

Storeyville Jazzklub

Storeyville Jazzklub blev dannet af medlemmerne af Steen Rogers Jazzband. Klubben afholdt arrangementer i perioden august 1968 til marts 69. August 68 med Theis Nyegaard, september Papa Bue, oktober Fessors Big City Band, november Leonardo Pedersen, marts 69 Sammy Remington, og så var det slut. Publikum kom i mindre og mindre skarer, og orkesteret gik i opløsning.

Jazzklubben Birdland - Birdland - Kælderhalsen - Paramount

I 1967 gik det ikke så godt for Birdland, man kunne ikke følge med Paramount. Bennie Hansen ville slutte foreningen sammen med Paramount; men det ville resten af bestyrelsen ikke. Så i en turbulent periode var han skiftevis inde og ude af foreningen. Sammenslutningen blev der ikke noget af, og Birdland blev svigtet af publikum.

Man prøvede med et "Skæbne-arrangement" den 2/10 med Steen Vigs orkester. Klubben fortsatte med svigtende lykke frem til 1970. I 69 havde foreningen fået et underskud på 1200 kr, og man var klar til at give op; men en ny bestyrelse tog over og prøvede at puste nyt liv i kludene. På en generalforsamling den 12/9 70 tog klubben navneforandring til "Birdland" - Jazzklub slettedes - og man tilkendegav, at man ville holde op med alene at arrangere jazzkoncerter. Formålet var "udbrede kendskabet til god musik, specielt jazz og blues". Bestyrelsen bestod af Niels Abild, Finn Frederiksen og Marion Abild. Niels Abild var musiker og havde lang erfaring i at drive jazzklubber. Hans eget orkester hed Swee Danish All Stars, og de blev en slags husorkester i Birdland her i dens andet livsforløb, som i begyndelsen gik godt. Man startede på Roar den 17/10 70 med husorkesteret, som bestod af Birger Seehusen (tr), Eddie Pless (tb), Niels Abild (cl), Hans Verner Ottesen (pi), Mogens Gus Jensen (bs) og Hans Nymann (dr). I november spillede Theis Nyegaard og i december kunne man præsentere Buerne med besætningen: Arne Bue Jensen (tb), Jørgen Svarre (cl), Finn Otto Hansen (tr), Knud Ryskov Madsen (dr), Jørgen Jensen (pi), Jens Sølund (bs) og sangeren Oscar Rosenberg, som kom til orkesteret i 70. Årets julebal var med Kansas City Stompers med Ole "Fessor" Lindgreen (tb), Jørgen Thomsen (dr), "Piphans" (cl), Peter Høyer (ba) og Søren Houlind (dr). 1. juledag afholdt klubben en 7-timers jazz-beat-blues-festival på Fjordvilla. På jazzsiden deltog Ben Webster, Fessors Big City Band med Steen Vig, Finn Ledegårds Trio og Swee Danish All Stars.

Det var dog kun en kort glæde. Midt i 70'erne var der næsten kun jazz på Kælderhalsen og hos Paramount.

På Kælderhalsen den 13/3 75 var der gensyn efter 13 år med Hot Lips, men jazzen var en svindende del af repertoiret frem til 81. Sidste arrangement var den 21/11 81 med Storeyville Jazzband fra København med den herboende Kjeld Brandt på clarine

Paramount havde problemer med sit nye sted på Eriksvej, men da problemerne blev klaret, kunne man igen arrangere musik der - bl.a. jazz. Den 19/12 75 spillede Hot Lips, der lige var kåret som årets bedste amatørband. Hot Lips var dannet af medlemmer fra de hedengangne Steen Rogers Jazzband og Hot Lips. Det kåredes som Danmarks bedste amatørorkester i 1975 og vandt en tur til Spanien. På den tur spillede de i spansk radio den 30/7 75. Orkesteret blev senere til Hot Chili Stompers og Hot Chili Six med skiftende medlemmer.

Det tredje Birdland

I 1982 skete der i følge jazzinteresserede for lidt i byen. Ivan Andersen var i RT den 11/3 i anledning af, at der skulle laves en jazzklub med base i det nye Kulturhus. Den 1/4 kunne RT så skrive, at der var stiftet en "ny" jazzklub i Roskilde - "Birdland". Formålet var, "at det er traditionel jazz og swingmusik, der skal lægges vægt på". Bestyrelsen blev: Ivan Andersen form., Jens Murillo sekr., Bennie Hansen, Britta Källstrøm, Irene Olsen og Torben Nyemann Jensen. Foreningen holdt gang i den et par år med et arrangement om måneden. 2/10 Storeyville Stompers, 7/11 Orla Levins Chicagoans, 4/12 Hot Chili Stompers, 5/3 83 Theis Nyegaard ... 5/11 Papa Bennys Jazzband, 2/12 Hot Chili Stompers ... i februar 84 nøjedes man med jazzcafeer, og det hele ebbede ud.

Jazz især om lørdagen

I 1986 startede det, der nu er Lørdagsjazzen i Roskilde med at arrangere regelmæssige jazzkoncerter lørdag middag mellem 11 og 14.

Det første år kun om sommeren i Djalma Lunds Gaard, fra efteråret 87 også i Kulturhuset om vinteren - det første år kun en gang om måneden.

Projektet blev startet for at skaffe midler til Roskilde Dampradio. De første arrangører, Poul-Erik Jensen og Povl Nielsen, var medlemmer af radioens bestyrelse. Den tredje initiativtager, Ivan Andersen, havde slået sine folder i det hedengangne Birdland. Foreningen fik navnet "Roskilde Dampradios Venner" og havde til formål at skaffe midler til Dampradioen.

Den første koncert blev afholdt den 31/5 1986 med Finn Lynge Jazzband. Ugen efter skrev RT i forbindelse med sin foromtale af den anden koncert den 7/6: "Endelig skete det. Dét som mange Roskilde-borgere forbinder med en rigtig sommerlørdag: Jazzen kom til byen."

Næsten fra starten blev koncerterne sendt direkte i Roskilde Dampradio. Dette ophørte i 1992, da samarbejdet blev afbrudt. Samarbejdet med Jan Jeppesen medførte, at Papa Bues Jazzband allerede gæstede Djalma Lunds Gaard den 23/8 86. Og succesen var hjemme. Roskilde Tidende den 25/8 86: "Op mod 500 mennesker trængtes i lørdags i Djalma Lunds Gaard, da Roskilde Dampradio hentede sin hidtil største succes med Papa Bues Viking Jazzband."

De første 10 år afholdt foreningen sine sommerarrangementer i Djalma Lunds Gaard sponseret af ejeren, Jan Jeppesen.

I 1987 var for første gang udenlandske musikere med. Elsie Smith fra England og Blue Fellows fra Polen. Der var jazz 14 lørdage. Siden er det blevet til orkestre fra USA, England, Sverige, Rusland, Polen, Tjekkiet, Ungarn og Danmark. En række af de danske bands, der har deltaget, var allerede med da Light House og det første Birdland var i live: Papa Bue, Papa Benny, Theis-Nyegaard og Mainstream. Den ældste musiker, der har besøgt Lørdagsjazzen, er Spigle Willcox (91), han spillede trombone den 26/6 i Djalma Lunds Gaard. En anden legende, der i 92 spillede for Lørdagsjazzen, var Wild "Bill" Dillard i Kulturhuset, og da den 81-årige havde steppet og danset i 2½ time, faldt han ned af scenen oven på sin trompet. En læge samlede ham op, og nogle andre samlede 3.000 kr ind til hjælp til reparationen af hans trompet. Inden kl. 14 var han dog tilbage på scenen og takkede for hjælpen - sej gut. Det "udenlandske" band, der har gæstet Lørdagsjazzen flest gange, er Jazzin' Jacks fra Helsingborg.

I 1987 fremstilledes den første jazzplakat, malet af Poul Reimer. Den blev fulgt op af en plakat af Leif Sylvester i 1990.

En speciel oplevelse var det den 12/8 95, da Karlekammeret var på scenen i Djalma Lunds Gaard sammen med James Brewster fra St. Croix. De spillede et nummer, "Jeppesens", som var skrevet af en Arthur Jeppesen fra St. Criox. Han havde altid hævdet, at han kom fra Roskilde. Det viste sig at være en af Jan Jeppesens slægtninge, der var rejst fra Roskilde til St. Croix i slutningen af 1800-tallet.

Fra efteråret 87 arrangeredes der som sagt også indendørskoncerter i Kulturhuset. Lørdag den 3/10 var der for første gang jazz i Kulturhuset mellem 11 og 14. De lokale Hot Chili Stompers spillede. (De er senere blevet til Hot Chili Six). Jaco skrev i Dagbladet RT: "Og den første koncert viste, at det var en god idé. Der var god stemning og atmosfære, og de mange fremmødte mennesker viser, at koncerterne har sin berettigelse, også i Kulturhuset. Det er et godt åndehul lørdag formiddag, hvor Roskilde godt kan føles lidt stresset." Et andet Roskildeorkester, som har spillet mange lørdage, er Pia Kloster med band.

Koncerterne i Kulturhuset er sponseret af en gruppe lokale firmaer i "Lørdagsjazzens Sponsorklub". Fra 1988 har der været koncert hver lørdag i månederne oktober - december og februar - april. I alt 21 koncerter pr. sæson.

Lørdagsjazzen har udover lørdagskoncerterne lavet en række andre arrangementer. I 1989 var Lørdagsjazzen medarrangør af tre koncerter i Kulturhuset med eksperimenterende jazz. Den sidste af koncerterne var med John Tchikai, og den blev rosende anmeldt i Jyllandsposten den 21/11. Fire gange har der været "Skovtur i byen" i Latinerhaven - første gang i 89, derpå i 90, 91 og 92. De første tre gange med 4 bands, den sidste gang med Papa Bues Viking Jazzband. Én gang i Palæets gård (94) med The Spirit of Louisiana. Tre gange på Roskildefestivalen (89 - 91). Otte baller 2. juledag i Kulturhuset - første gang i 88. Kirkekoncerter i både Jacobskirken med Lillian Boutté and her Music Friends (to gange 4/11 89) og i Skt. Laurentii kirke (2/2 96) med Lillian Boutté og Neanders Jazzband. I 1995 arrangerede Lørdagsjazzen 10 søndage med jamsessions på Klosterkælderen i St. Gråbrødrestræde. Pinsemorgen i 96 var der koncert på Håndværkeren kl. 6.00 med Blå Mandag.

Lørdagsjazzen har siden starten i 1986 arrangeret over 300 koncerter.

Fra 1992 har Lørdagsjazzen i Roskilde været en selvstændig forening. I starten med det formål at uddele midler til byens kulturliv - det blev i 3 år til 30 - 50.000 kr hver gang. Senere har formålet været at skabe musikalske og kulturelle aktiviteter i byen. Bestyrelsen består af Poul-Erik Jensen, Karin Engelberth-Hansen og Povl Nielsen samt de medlemmer af foreningen, der har forskellige opgaver. De første par år efter bruddet med Dampradioen blev et uddrag af jazzkoncerterne i Kulturhuset sendt i Radio Roskilde dagen efter.

Forbindelsen mellem erhvervslivet og jazzen har medført, at der er flere og flere steder, hvor jazzmusikken bruges af virksomhederne - enten i deres markedsføring eller som deres bidrag til større kulturelle arrangementer.

Fra 1996 er sommeraktiviteterne flyttet til Restaurant Håndværkeren i Hersegade, sponseret af en række lokale firmaer. Jazzen i Djalma Lunds Gaard bliver nu arrangeret af foreningen "Sommerjazz i Roskilde" stadig sponseret af Jan Jeppesen.

I 1988 startede en gruppe i Svogerslev en jazzklub "Svogerswing", og man nåede at afholde et par koncerter på fritidshjemmet.

Skt. Laurentii-fonden gennemførte fra 82 ca. 10 julekoncerter i Skt. Laurentii kirke med Papa Bues Viking Jazzband. I de sidste år måtte koncerten dubbleres.

Den "langhårede" jazz har siden 1985 boet på Café Mulle-Rudi. Indtil 92 arrangerede caféen selv jazz og blues; men derefter blev Jazzforeningen af 1992 oprettet, og den har siden stået for aktiviteterne. Den arrangerer ca. en koncert hver måned med især mange unge navne inden for den moderne jazz.

Povl Nielsen, 1995
  
Jazzorkestre i Roskilde 1935 - 96 i kronologisk orden (alle fundet i Roskilde Tidende):
 
1: Poul Steenslevs Orkester, 1935 - beg. af 50-erne (bliver efterhånden et underholdningsorkester)
2: Willy Halds Swingorkester, 1942 -43
3: The Guys, 1951 - 53/Oktetten fra The Guys, 1954
4: The Basin Street Band, 1953
5: Steen Rogers Jazzband, 1957 - 68
6: Light House Kvintetten, 1959 - 60
7: Simons Kvintet, 1959 - 60
8: Don Camillos Feetwarmers, 1959 - 60
9: Arne Brandstrups Hot Peppers/Oriental Jazzmen, 1959 - 60 (skifter navn)
10: Hot Lips, 1960
11: Poul Ørsteds Kvintet, 1959 - 60
12: Birdland Soul Kvintet, 1964
13: Hasse Hjortsøs Kvintet, 1967
14: Carsten Wolfs Trio, 1967
15: Swee Danish All Stars 1970 (husorkester i Birdland)
16: Hot Lips(2), 1975 - 80
17: Roskilde Bigband, 1982
18: Hot Chili Stompers/Hot Chili Six, 1980 - ?
19: Pia Klosters Kvintet/Klosterband, 1986 - ?
 
Jazzklubber i Roskilde
  
1: Roskilde Jazzklub, 1934 - 35
2: Roskilde Swingklub, 1942 - 44
3: Kammeraterne, 1949 - 55 (kun delvis jazzklub)
4: Light House Jazzklub, 1955 - 62
5: Club New Light, 1960
6: Sans Souci, 1960
7: Jazzklubben Birdland, 1963 - 71 (kun "Birdland" fra 1970)
8: Lime House Jazzklub, 1963
9: (Jazz)klub Paramount, 1963 - 80
10: Jazzklubben Finkelstein, 1967
11: Storeyville Jazzklub, 1968 - 69
12: Birdland (2), 1982 - 84
13: Lørdagsjazzen i Roskilde, 1986 - ?
14: Svogerswing, 1988
15: Jazzforeningen af 1992, 1992 - ?
16: Sommerjazz i Roskilde, 1996 - ?

LørdagsJazzen i Roskilde | Formand: Jens Brandt Pedersen | Telefon +45 2162 3993 - E-mail: Jens Brandt Pedersen

WebDesign: © Uffe Eskildsen - Telefon: +45 2142 0000 - E-mail: Uffe Eskildsen
Copyright © Lönsboda Pistolskytteklubb - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.